Gå til hoved-indhold

Historie

Hotel Dalgas ligger midt inde i det jyske hedeland i stationsbyen Brande.

Hotellet er i dag ejet af Axel Månsson, kendt som en af landet største producenter af økologiske grøntsager, salat og æg.

Receptionen og restauranten er blevet renoveret i 2020 og vi er nået langt med at renovere samt modernisere resten af hotellet. Vi vil fortsat løbende gennemgå yderligere fornyelser.

Restaurant Urfuglen serverer moderne og inspirerende mad, som både er en fryd for øjet og for ganen. Der lægges vægt på økologi, kvalitet, danske og lokale råvarer. Menuen skifter med sæsonen, da vi stræber efter at give den bedst mulige smagsoplevelse og sammensætning, hvor kvaliteten af råvarerne er i top og med mindst muligt madspild.

Atmosfæren i huset er præget af vores mål om skabe et hotel, hvor det er rart at være, uanset om du er forretningsmand, montør, turist eller blot på gennemrejse. Vores gæster skal føle sig godt tilpasse i et varmt og venligt miljø og blive budt velkommen af et smilende, professionelt og hjælpsomt personale.

Der er rig mulighed for aktiviteter som vandring, cykling, golf m.m. Området byder desuden på kunst, kultur og turistattraktioner i stort omfang.

Hotellets navn ’Dalgas’ er velvalgt, med henvisning til officeren og vejingeniøren Enrico Dalgas, der stod i spidsen for hedens tilplantning i sidste halvdel af 1800-tallet.

Derud over har hotellets restaurant fået navn med tilknytning til historien. Den hedder Restaurant Urfuglen, opkaldt efter Brandes vartegn siden 1942, nemlig Urfuglen, som pryder både kommunevåben og brønddæksler i byen.

I 1968 blev Brande, trods sine dengang kun ca. 5.000 indbyggere, danmarkskendt. Det skete i forbindelse med at man inviterede en række danske kunstnere til at sætte farve på byens gavle.

Mange af gavlmalerierne findes stadigvæk – og nye kommer stadig til - og glæder øjet, når man færdes i gaderne. Udover de eksisterende malerier danner Brande også rammen om den årlige internationale Street Art Festival, hvor internationale gadekunstnere dyster om at male byens torve og fortove med helt unikke kunstværker, som kan nydes indtil vinterens komme.

Der findes adskillige fine vandre- og cykelruter i omegnen. Bl.a. Den Skæve Bane, som i dag er en kendt natursti for gående, cyklende og ridende og Harrild Hede med ruter som går gennem det smukke hedelandskab og ådal. Også store attraktioner som Legoland, Givskud Zoo og de historiske Søby Brunkulslejer, ligger indenfor ganske kort afstand.

Vi ser frem til at byde Jer velkommen.